Kvist & Jensen er blevet en del af Grant Thornton - Læs mere her

Udvidelse af partnerkredsen

hos Kvist & Jensen


31. oktober 2022
Revision

tre nye partnere

3 nye partnere

Med stor begejstring kan Kvist & Jensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab præsentere hele tre nye partnere; Joan Pedersen, Jes Vestergaard og Michael Madsen, som kommer til at have sin gang i henholdsvis Aarhus og Aalborg.


🔹 Joan Pedersen, partner tilknyttet Aarhus
Joan har igennem flere år arbejdet hos Kvist & Jensen, og er i dag nu en af partnerne. Hun er et kendt ansigt i huset, og har et bredt kendskab til revisionsbranchen med hendes 16 års erfaring. Joan beskæftiger sig hovedsageligt med at udvikle små og mellemstore virksomheder gennem værdiskabende rådgivning og assistance indenfor revision, skat, økonomi og regnskab.

 

🔹 Michael Madsen, partner tilknyttet Aalborg kontoret
Michael er også et kendt ansigt hos Kvist & Jensen, og har ligeledes arbejdet i revisionsvirksomheden igennem flere år. Michael har op til 17 års erfaring i arbejdet med små og mellemstore virksomheder, og sætter en ære i at møde kunderne i øjenhøjde, og dermed skabe langvarige og værdiskabende relationer.

 

🔹 Jes Vestergaard, partner tilknyttet Aarhus kontoret
Jes er bosat i Åbyhøj og har samlet set 17 års erfaring fra revisionsbranchen. Han er ny hos Kvist & Jensen, og er faldet godt til i huset og i teamet. Udover mange års erfaring med rådgivning af små og mellemstore virksomheder, har Jes fokus på det stadig stigende behov for bæredygtigheds- og ESG rapportering hos vores kunder.