Generationsskifte af virksomhed eller landbrug

Få rådgivning om generationsskifte i god tid!

Et godt generationsskifte kræver grundig planlægning

Få erfaren rådgivning og hjælp til dit generationsskifte.

De fleste foretager kun et generationsskifte

Det er de færreste, der foretager mere end et enkelt generationsskifte i deres eller deres virksomheds levetid. Også selv om de selv har overtaget virksomheden ved et generationsskifte for mange år siden. For siden dengang er der sket masser af ændringer, du bør kende, før du træffer det rigtige valg.

Derfor er det vigtigt at vælge en god partner til at rådgive dig om generationsskiftet. Helst en, der allerede kender din virksomhed indgående – eller som evner at lære den af kende, så de kan give dig den bedste rådgivning.

Det er her, Kvist & Jensen kommer ind i billedet.

Vælg det rigtige generationsskifte

Et generationsskifte kan foregå på mange forskellige måder. Hvilken der er den rigtige for din virksomhed, afhænger af både selskabsformen, virksomhedens størrelse og hvem der skal overtage den.

Men først og fremmest handler generationsskiftet om, at både du, som forlader virksomheden, og dem som tager over efter dig, får de bedst mulige vilkår for fremtiden.

Det kræver en rådgivningspartner, der både kender alle de juridiske, økonomiske og skattemæssige spidsfindigheder, og som kan favne både de firmamæssige og private aspekter af et generationsskifte.

Det kan vi hos Kvist & Jensen!

Hvad siger kunderne

citat

Det er første gang vi er tilfredse med et revisionsfirma. De svarer hurtigt, vi kan hurtigt komme til at tale med de rigtige, og så kan vi altid få fat i dem. Og så forstår de, hvad vi har brug for, og hvad det er vi laver.

Det giver tryghed og følelsen af, at vi ikke bare er et nummer i rækken. Samtidig behøver jeg ikke bruge tid på at holde øje med dem og kontrollere det, de laver.

Hvad siger kunderne

citat

Det nære, tætte og kompetente samarbejde med vores faste revisor i Aalborg-afdelingen er den helt store gevinst ved Kvist & Jensen. Han er kompetent, forstår de problemstillinger, vi har, og giver en supergod rådgivning.

Hvad siger kunderne

citat

Kvist & Jensen i Hadsund er uovertrufne. De er lynhurtige, utroligt dygtige i alle henseender og jeg har aldrig brug for en second opinion på den sparring, jeg får fra dem.

Og så har de en fornuftig prissætning, som jeg ikke synes er ublu.

Hvad siger kunderne

citat

Kvist & Jensen har været ekstremt dygtige til at sætte sig ind i vores forretning og den måde den kører på – og forstået, hvad det betyder både regnskabs-, afgifts- og skattemæssigt.

Spørger vi dem om noget, får vi hurtigt svar, og er altid helt sikre på, at det svar vi får, holder og er korrekt.

Så dem er vi helt trygge ved.

Det sikre generationsskifte

Det bedste generationsskifte kræver planlægning i god tid og en pålidelig og erfaren partner, der kan hjælpe jer sikkert gennem processen.

Tag snakken i god tid

Et generationsskifte bør overvejes og planlægges i god tid. Derfor er det vigtigt, at du få taget snakken om at generationsskifte din virksomhed flere år før, selve skiftet rent faktisk skal finde sted.

Skattemæssigt forløber generationsskiftet over tre år. Men før I kommer så langt, er der helt andre og meget vigtige overvejelser og beslutninger, der skal være på plads.

Hvordan skal virksomheden gøres klar til generationsskifte?

Først er fremmest er det vigtigt, at du får gjort virksomheden ordentlig klar til generationsskifte. Er der f.eks. behov for nogle strukturændringer, til- eller fravalg af forretningsområder eller andre ting, der kræver tid at få implementeret og ført ud i livet?

Og hvem skal i det hele taget overtage virksomheden? Er det en søn eller datter, en eller flere af medarbejderne eller kunne en af dine samarbejdspartnere eller måske ligefrem konkurrenter være en værdig arvtager?

Spørgsmålene er mange – og alle kræver de, at du finder det rigtige svar.

Den bedste løsning tilgodeser begge parter

Det perfekte generationsskifte er en succes for begge parter. Både dig, som træder ud og den eller dem, der tager over efter dig.

Du skal gerne stå tilbage med en pose penge, du kan leve videre for – og dem som tager over, skal gerne overtage en toptunet og økonomisk solid virksomhed, de nemt kan drive videre.

Få skabt den optimale køreplan for generationsskiftet

Chancerne for det bliver mange gange bedre, hvis du får planlagt generationsskiftet i god tid. Derved får begge parter de bedste muligheder for at forberede sig til skiftet, ligesom den mest skattegunstige overgang kan sikres, og hverken medarbejdere eller forretningspartnere får noget at blive bekymrede over.

Det kræver en erfaren rådgivningspartner, der er godt inde i tingene, kender virksomheden indgående, og er opdateret på alt det lovgivningsmæssige – og allervigtigst: Har prøvet det før!

Kvist & Jensen har stået for generationsskiftet hos utallige virksomheder i Kronjylland – og vi kan også hjælpe din virksomhed sikkert gennem jeres generationsskifte.

Brug for hjælp til generationsskiftet?

Vælg den nærmeste afdeling hos Kvist & Jensen og få kyndig, erfaren og helt lokal vejledning til dit kommende generationsskifte.

Husk altid, at det er vigtigt at få taget snakken i tide og få svar på alle – også de tunge og ubehagelige – spørgsmål.

Vi besvarer alle henvendelser inden for kort tid på hverdage i åbningstiden.

Henvendelser uden for åbningstiden besvares førstkommende hverdag!





    Den rigtige selskabsform gør generationsskiftet nemmere

    Skal generationsskiftet foregå så gnidningsløst som muligt, er det vigtigt, at din virksomhed drives som et selskab forud for generationsskiftet. F.eks. et ApS eller A/S.  Derudover anbefales det, at både den sælgende og den overtagende part opretter hver sit holdingselskab.

    Derved bliver det holdingselskaberne, der foretager den egentlige handel af driftsselskabet. Det giver dig den fordel, at holdingselskabet som udgangspunkt ikke beskattes af virksomhedssalget, sådan som du ville være blevet, hvis du havde solgt dit firma personligt.

    Hvem der overtager, har stor betydning for generationsskiftet

    Det er ikke helt lige meget, om du overdrager din virksomhed til et nært familiemedlem, en betroet medarbejder eller en konkurrent. Hvem du vælger, har især stor indflydelse på beskatningen, samt hvilken køreplan der skal vælges for generationsskiftet.

    Vælger du et nærtstående familiemedlem eller en betroet medarbejder, giver de såkaldte successionsregler nogle skattemæssige fordele, der både gør det muligt at sælge virksomheden billigere, overdrage den helt eller delvist som gave eller med delvis finansiering af sælger i en kortere eller længere periode.

    Brug for eksperthjælp til generationsskiftet

    Send os din email.

    Så kontakter vi dig inden for kort tid på alle hverdage!