Dit job gør en forskel

Især for vores kunder

Hos Kvist & Jensen er medarbejderne vores vigtigste ressource

I Kvist & Jensen skal vi være glade, både når vi møder ind på arbejde, og når vi får fri og skal hjem til familien. Arbejdsglæde og trivslen er meget vigtigt for Kvist & Jensen, og hvert andet år foretages der en omfattende medarbejderundersøgelse.

Medarbejderne er vores vigtigste ressource og deres trivsel er afgørende for, at Kvist & Jensen kan levere en god service og rådgivning til vores kunder. Samtidig vil vi gerne tiltrække de rigtige medarbejdere, som passer ind i vores virksomhed og kerneværdier.

Den gode arbejdsplads handler også om, at vi er opmærksomme på hinanden i hverdagen. Hvis en kollega har problemer, uanset om det er privat eller erhvervsmæssigt, tager vi vores ansvar alvorligt og støtter og hjælper vores kollega igennem den svære periode.

Vi ved, at vi har fat i det rigtige. Vi har mange erfarne medarbejdere, som har været hos os i rigtig mange år. Vi har også mange, der søger tilbage til os efter at have prøvet lykken i andre revisionsfirmaer eller virksomheder udenfor branchen. Vi ved, at vores kunder sætter pris på denne kontinuitet.

Ikke bare tal!

For os er kunderne mere end blot et regnskab

Kom helt tæt på kunderne

Hos Kvist & Jensen er vi helt tæt på vores kunder. Vi er ikke bare medarbejdere i revisionsfirma, der sidder i vores elfenbenstårn, men tætte samarbejds- og sparringspartnere der rådgiver og hjælper vores kunder med meget, meget mere end bare at få tallene i regnskabet til at stemme.

Det sker gennem tilstedeværelse i de samme lokale erhvervsforeninger og interesseorganisationer som vores kunder. Bl.a. i form af løbende dialog, sparring, arrangementer og dedikerede uddannelser som f.eks. vores ELP-forløb.

Vi er den gode ven af firmaet, de altid lige ringer til, når der er brug for et godt råd, eller for et sæt friske øjne på en fastkørt problemstilling.

Nede på jorden og fuldkommen pragmatiske

Når vi kan skabe og opretholde den tætte kontakt til vores kunder, skyldes det, at vi altid er helt nede på jorden. Samtidig taler vi, så folk kan forstå, hvad vi siger. Så hos os kaster vi ikke om os med fagtermer og fremmedord, for at få os til at se klogere ud. For det gør det ikke!

Samtidig fokuserer vi altid på at give værdi til kunderne, i alt hvad vi laver. Derfor er vores tilgang til kunderne oftest også meget pragmatisk. Vi spørger simpelthen os selv, hvordan vi ville forvente at det blev løst, hvis vi var kunden.

Derfor går vi også altid de ekstra skridt der skal til, for at give kunden den bedste løsning.

blå bølge

Vi er altid lige i nærheden

Selv om langt fra alle vores kunder bor i Kronjylland, spiller nærhed og synlighed en vigtig rolle i vores forretning.
Derved bevarer vi følelsen af at være en lille virksomhed, selv om vi i dag er over 150 medarbejdere.

Kvist & Jensen er Kronjyllands store revisionshus med afdelinger lige fra Aarhus i syd over Randers, Hadsund, Hadsten, Hammel og Grenå imellem og til Aalborg i nord.

Hovedkontoret ligger i Randers, hvor også de fleste af vores medarbejdere har til huse. Men nærheden, lokalkendskabet og det at være fysisk lige om hjørnet, spiller en afgørende rolle i vores tilgang til kunderne. Derfor holder vi fast i, og udbygger løbende de lokale kontorer, så vi altid er helt tæt på kunderne.

Samtidig har internettet gjort det nemmere at være tæt på, selv om du sidder langt væk. Den mulighed udnytter vi aktivt i hverdagen, så kollegaerne på hovedkontoret og i de enkelte afdelinger føles lige så tætte på, som hvis de sad på kontoret lige ved siden af.

Det får os til at fremstå som en sammentømret og velfungerende enhed, der hjælper vores kunder hurtigt, effektivt og med fokus på at skabe værdi for kunden i alt det, vi foretager os.

Vil du gerne holde en dør på klem?

Få en mail, hver gang vi har en ny ledig stilling!