Kvist & Jensen er blevet en del af Grant Thornton - Læs mere her

Whistleblowerordning

– det gælder også for små virksomheder


28. februar 2022
Revision

I udgangen af 2021 blev det et lovkrav at virksomheder med 50 eller flere ansatte skal have en whistleblowerordning.

Hvad er en whistleblowerordning, og er det bare en udgift uden nogen værdi for virksomheden?
Læs med her og bliv klogere på deadline samt på mulige fordele ved at have en whistleblowerordning.

Hvad er en whistleblowerordning?

For at forstå behovet for en whistleblowerordning, er det vigtigt først at forstå, hvad en whistleblower og en whistleblowerordning egentlig er.

En whistleblower er en person, der råber vagt i gevær. En person, der gør opmærksom på forhold, der kan være krænkende eller forhold, der er ulovlige. En whistleblower kan være en person, der er ansat i virksomheden, men også personer, der tidligere har været ansat, eller personer, der igennem et ansættelsesforløb har erhvervet sig informationer om forhold, der kræver handling.

En whistleblowerordning er et redskab til at muliggøre anonyme og sikre indberetninger, herunder at beskytte en whistleblower, der som følge af sin indberetning kan blive udsat for repressalier (lønnedsættelse, ændring af arbejdstider, trusler om fyring, eller ultimativt fyring). Der er således opsat regler for, hvordan det skal være muligt at indberette, beskyttelse af whistlebloweren, samt whistleblowerens rettigheder. Det er blandet andet følgende områder, hvor ordningen skal være med til at styrke overholdelse af reglerne:

  • Hvidvaskning af penge og finansiering af terror
  • Produkt- og transportsikkerhed
  • Miljøbeskyttelse
  • Forbruger- og databeskyttelse

Hvem er omfattet af det kravene til at have en whistleblowerordning?

Alle offentlige og private virksomheder med mere end 250 ansatte skal allerede nu at have en whistleblowerordning. Virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte har indtil 17. december 2023 til at få implementeret en whistleblowerordning, men er omfattet af det gældende EU-direktiv. Det medfører, at virksomheder, der har mellem 50 og 250 ansatte, skal opfordre sine ansatte til at bruge Datatilsynets whistleblowerordning, indtil der bliver etableret interne indberetningskaneler.

Hvordan kan en whistleblowerordning være et aktiv?

En whistleblowerordning kan måske ved første øjekast virke unødvendig, og dermed også omkostningerne til at etablere og vedligeholde denne.
Men måske en whistleblowerordning kan være med til imødekomme utilsigtede situationer, ved at der i virksomheden kan udvises rettidig omhu – og det sparer både tid og penge.

Det er ikke muligt at have en finger på pulsen alle steder i en virksomhed med mellem 50 og 250 ansatte, og det er således heller ikke muligt at se alt.
Måske der i travle perioder bliver set større på sikkerheden på arbejdspladsen, eller at personlige oplysninger ikke behandles fortroligt?. Det er ikke nemt som ledelse at lave foranstaltninger eller tiltag, hvis ikke man er vidende om problemerne. En whistleblowerordning kan hjælpe til at få sagt det, der ellers kan være svært at få sagt, og dermed være et værktøj til at lave en endnu bedre forretning end den der er i dag.

Vi er hos Kvist og Jensen ikke eksperter, men samarbejder med mange stærke aktører inden for området.
Kontakt derfor gerne din revisor, der kan hjælpe dig videre i overvejelserne om etableringen af en whistleblowerordning.