Ulovlige kapitalejerlån

Ulovlige kapitalejerlån kan være en dyr affære med risiko for dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatning betyder at du som person først betaler skat af pengene én gang som vanligt, når du får løn eller udbytte – denne gang skal pengene bare beskattes endnu en gang. Det er på jysk en ”træls” situation, hvorfor den gerne skal undgås.

Denne artikel beskriver med fokus på aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, hvem der kan blive omfattet af reglerne for ulovlige kapitalejerlån, hvordan situationen opstår samt konsekvenserne heraf. Artiklen vil fokusere på de hyppigst forekommende situationer, nemlig mellem selskaber og personer.

Den omfattede personkreds:

For at blive omfattet af reglerne for ulovlige kapitalejerlån, så skal låntager have en vis tilknytning til selskabet. Det kan for eksempel være selskabets kapitalejere, direktør eller bestyrelse. Foruden de personer, der har en direkte tilknytning til selskabet som enten ejer eller ledelsesmedlem, så omfattes disse personers nærtstående også. For at være nærtstående, skal man enten være ægtefælle, have slægtskab i ret op (forældre, bedsteforældre) – eller nedstigende (børn, børnebørn mv.) linje, eller på anden vis være ejeres eller ledelsesmedlemmers særligt nærtstående.

Hvordan opstår et ulovligt kapitalejerlån – hvad gør det ulovligt?

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at låne penge fra selskabet til dets ejere eller ledelse ifølge selskabsloven. Men der er opsat nogle klare betingelser som skal være opfyldt, førend det er lovligt. De er følgende:

• Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver
• Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår
• Beslutningen om lån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Lånet må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
• Beslutningen om selskabets udlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport

Hvis ikke alle fire betingelser er opfyldt, vil lånet være ulovligt.

Problemet ved et lovligt kapitalejerlån er, at selskabsloven giver mulighed for det, men den skattemæssige behandling af lånet er væsentlig anderledes. Skattemæssigt anses lånet for værende enten løn eller udbytte. Altså vil et lån, der er lovligt i forhold til selskabsloven, skulle beskattes som enten løn eller udbytte – og samtidig betales tilbage til selskabet.

Det skal dog bemærkes at personkredsen for den stramme skattemæssige behandling alene omfatter hovedaktionærer, der har bestemmende indflydelse over selskabet. I vurderingen af om personen har bestemmende indflydelse, tillægges nærtståendes indflydelse. På baggrund af den skattemæssige behandling af et kapitalejerlån, vurderes det meget lidt sandsynligt at et lovligt kapitalejerlån optages.

Altså opstår ulovlige kapitalejerlån hvis ikke alle fire punkter er opfyldt. Med den skattemæssige konsekvens i baghovedet vil sådanne lån typisk ske ved en fejl, eller hvis man ikke har været gjort opmærksom på konsekvensen.

Det er derfor altid vigtigt at spørge din revisor til råds inden du foretager overførsler mellem selskabets konto og din egen private konto, der ikke har karakter af udbytte eller løn.

Hvad gør man, hvis man er kommet til at optage et ulovligt kapitalejerlån?

Når et kapitalejerlån ikke opfylder de fire ovenstående punkter, så stiller selskabsloven krav om at lånet tilbagebetales straks. Der gives i praksis en frist på seks uger til at tilbagebetale lånet, påløbne renter samt indsende dokumentation til erhvervsstyrelsen for at lånet med dertilhørende renter, er afviklet. Lånet skal p.t. forrentes med 10,05 % og varierer med Nationalbankens udlånsrente.

Når man bliver bevidst om at man er kommet til at optage et ulovligt kapitalejerlån i sit selskab, er det vigtigt at man ikke panikker og straks tilbagefører pengene til selskabet. Det er muligt at undgå dobbeltbeskatning, hvis det ulovlige lån enten udbetales som løn til kapitalejeren eller hvis fordringen udloddes som udbytte. Det er dog ikke muligt at disponere anderledes, når pengene først er tilbagebetalt til selskabet.

Er du i tvivl om hvorvidt en påtænkt disposition kan blive omfattet af reglerne for kapitalejerlån, eller har du et ulovligt kapitalejerlån og ønsker rådgivning i forbindelse hermed, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kender til alle de relevante forhold og tidsfrister, der skal overholdes.