1. juni 2021
Andet
Bidrager en hovedaktionær med likviditet til dets selskab, kan det gøres enten som indskud af ny kapital eller som et lån til selskabet. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, hvor denne artikel søger at fremhæve de ulemper, der kan være ved at stille likviditeten til rådighed for sit selskab ved at etablere et lån frem for en kapitaludvidelse i selskabet.
En økonomisk håndsrækning til sit selskab, der er i økonomiske vanskeligheder
Et indskud af likviditet – uanset hvilken måde det gøres på – vil som oftest have afsæt i en økonomisk presset situation i selskabet. Alle kan få bump på vejen, hvor lidt ekstra likviditet kan være nødvendigt. Når man tilvejebringer likviditet, enten ved at yde et lån eller ved at udvide selskabskapitalen, så er det i alt overvejende grad med forventningen om, at behovet for yderligere likviditet er midlertidigt, og at selskabet vil kunne tilbagebetale lånet eller på anden vis tilbagebetale den håndsrækning som hovedaktionæren har givet selskabet.
De skattemæssige konsekvenser ved selskabets konkurs
Hvis ikke alting går som ønsket, og selskabet ikke vender udviklingen, kan konsekvensen være at selskabet ultimativt går konkurs. En konkurs har vidt forskellige konsekvenser for et selskabs hovedaktionærer, hvad enten de har tabt deres penge i form af selskabskapital i selskabet, eller i form af udlån til selskabet.
Personer kan nemlig fratrække deres tab på ikke-børsnoterede aktier eller anparter, og tabet kan modregnes i anden indkomst. Personer vil som udgangspunkt også have fradrag for tab på pengeudlån – bare ikke når lånet er ydet af en hovedaktionær. En hovedaktionær er i denne henseende defineret som en person, der inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af selskabskapitalen eller har haft mere end 50 % af stemmerettighederne.
Rettidig omhu
Med de skattemæssige konsekvenser af de to alternativer i baghovedet, så vil det altså umiddelbart være en fordel, hvis en hovedaktionær konverterer sit lån til selskabet, til aktier eller anparter forinden en konkurs eller tegn herpå.
Det er dog – for at dæmme op for konverteringen af ikke-fradragsberettigede tab til fradragsberettigede tab ved at konvertere sit lån til selskabet til aktier eller anparter – skærpet, da der skal ske nedsættelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum svarende til det som fordringens pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet (hvis der er udlånt 100 kr. til selskabet, men selskabet ikke er 100 kr. værd, så har lånet på 100 kr. til selskabet ikke en værdi af 100 kr., da kursen på lånet er mindre end 100). Denne skærpelse omfatter alle aktionærer eller anpartshavere, der ejer mere end 10 % af selskabskapitalen. Det betyder, at hvis der omdannes et lån til enten aktier eller anparter, så skal det på konverteringstidspunktet vurderes, hvor meget lånet er værd.
Hvis man som hovedaktionær venter for længe med at konvertere sit udlån, så risikerer man i tilfælde af fortsat negativ udvikling i selskabets økonomi, at værdien af lånet er 0 kr., da ens selskab reelt er insolvent. Det medfører at der heller ikke er noget tab på aktierne og dermed tabsfradrag, når selskabet går konkurs, da aktierne eller anparterne er erhvervet til 0 kr., og ved konkursen også har en værdi af 0 kr.